Vores leverandører​:

Kvalitet, Sikkerhed og Miljø

​Vi har gennem flere år levet efter målsætningen om...

- Kvalitet, såvel internt som eksternt (hos kunden)
- Sikkerhed, ved brug af interne APV og registrering af "tæt-på" situationer og arbejdsulykker så disse situationer ikke opstår igen
- Miljøpolitik, både det omgivende miljø, arbejdsmiljøet hos kunden og for vore egne ansatte

​ ... og nu har vi også certifikat på at dette overholdes

En ansvarlig KSM-politik er ikke en fordyrende proces for hverken os eller vore kunder - tværtimod hjælper det os til at holde priserne nede ved at højne Kvaliteten, forbedre Sikkerheden og hjælpe Miljøet.

Via BHP (Brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik) har vi gennemgået processen for at dokumentere at vi opfylder ovenstående, dette er sket ved udarbejdelsen af en KSM-håndbog, som vi anvender aktivt i vor dagligdag.

Kvalitetspolitik

Topp Trykluft A/S har gennem de sidste 20 år bestræbt sig på at levere udstyr og ydelser af høj kvalitet. Dette både for at hjælpen kunden bedst muligt, men også i høj grad for at minimere "dyre" interne fejl som er en meget fordyrende bivirkning.

Kvalitet er bl.a.:

Driftssikkerhed
Lang levetid
Energieffektivitet
Miljøbevidsthed
Ordentligt udførelse af vedligehold
Dokumentation af det gennemførte arbejde

Disse er bare nogle få punkter af hvad Topp Trykluft anser for kvalitet og opfylder via vores kvalitetskoncept.

Miljøpolitik

Topp Trykluft A/S og dennes nærmeste samarbejdspartnere er alle interesseret i at beskytte både det omgivende miljø samt arbejdsmiljøet. For vort eget vedkommende har vi udarbejdet en skriftlig miljøpolitik i form af en KSM-håndbog som arbejder efter ISO 14001 Miljøledelsescertificering.

Det omgivende miljø

Som et par enkelte punkter for vor indsats på miljøområdet er bl.a. at vi ved udførsel af service på trykluftanlæg tager spildolie, brugte reservedele med retur til vort værksted, hvor det derefter sendes til den rette genbrugsplads. Spildolien bliver eksempelvis afhentet af Dansk Olie Genbrug og alle filtre sendes til ISO 14001 certificeret jernhandel. Derudover optimere vi naturligvis trykluftanlæg så både miljøet og kundens pengepung har det bedst muligt.

Arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet for folk der arbejder i nærheden af trykluftkompressorer kan meget nemt blive irriteret over larmen fra kompressoren, men med eksempelvis skruekompressorer fra Mark Compressors er det nu muligt at placere kompressorer helt ude ved forbrugeren uden at bekymre sig om larmen, lydniveauet på kompressorerne er så langt nede som 61 dB(A) hvor en normal stempelkompressor oftest ligger på ca. 80 dB(A).

Sikkerhedspolitik

Interne arbejdsmiljø
Vi er naturligvis også interesseret i arbejdsmiljøet for vore egne folk. Og på dette punkt gør vi bl.a. brug af APV (arbejdspladsvurdering) samt registrering af "tæt-på" situationer og arbejdsulykker. 

Topp Trykluft A/S ØST
Industrivej 2
3550 Slangerup

Topp Trykluft A/S VEST

Hedelandsvej 35

7400 Herning

Virksomhed

Topp Trykluft A/S

CVR: 76818312

Adresse

ØST: Industrivej 2, DK-3550 Slangerup

VEST: Hedelandsvej 35, DK-7400 Herning

Kontakt

Tlf.: +45 4733 7777